Miniferie i København
København er en dejlig by at besøge, og byen passer perfekt i størrelse til en miniferie. Byen har masser af parker og grønne åndehuller, og der er mange forskellige slags aktiviteter for både børn og voksne.
Vælg at bo på det flotte Hotel Copenhagen Island og få et godt udgangspunkt for din miniferie i København.
Sjove aktiviteter i København
Hotel Copenhagen Island ligger ca. 15 minutters gang fra Københavns Rådhusplads i kvarteret Kalvebod Brygge med udsigt over Københavns havn. Det er let at komme ind til Københavns centrum enten på gåben eller med S-tog eller bus.
I centrum af København findes masser af museer og underholdnings-muligheder - bl.a. Københavns gamle forlystelsespark Tivoli med over 25 kørende forlystelser for både små og store.
Fra hotellet er der heller ikke langt til en gang-/cykelbro, der fører over vandet og hen til den trendy bydel Islands Brygge på Amager.
Her er der masser af små caféer, restauranter og designbutikker og om sommeren kan man bade i det populære havnebad og tage en dukkert direkte i Københavns havn.