Miniferie
fra
pris pr. nat pr. dobbeltværelse v/min. 2 overnatninger
Copenhagen Island er din oase i hjertet af Københavns Havn. Her bor du omgivet af vandets rolige spejl og byens pulserende liv.
Du kan nyde lyse værelser, enestående arkitektur og en beliggenhed tæt på Tivoli, Kødbyen og havnepromenadens stier. Nyd udsigten, mærk roen og oplev byens mange muligheder – alt lige uden for døren.
Standard
Standard
Superior
Superior
Superior
Executive
Executive
Executive
Junior Suite
Junior Suite
Junior Suite
3-personersværelse
3-personersværelse
Der er endnu mere at glæde sig til på Copenhagen Island. Oplev nye lounges, lobbybar og fitness – lige ved vandet.
Som gæst på Copenhagen Island kan du vågne op til en suveræn udsigt over Københavns Havn. Vores mange værelser er stilfuldt indrettet med fokus på den særlige arkitektur, som præger og gør hotellet unikt.
Hotellet er udstyret med et væld af luksuriøse faciliteter, du som gæst kan nyde godt af.
Start eksempelvis dagen med en lækker morgenbuffet i The Harbour Breakfast Restaurant med havneudsigt.
Copenhagen Island er et stilfuldt hotel beliggende på en kunstig ø i Københavns havn. Med en fantastisk udsigt over både vandet og byens tagtoppe får du en unik oplevelse, samtidig med at den rolige havnekant sikrer et afslappet ophold.
Havnebadet ligger lige uden for hotellet, perfekt til en dukkert, og der er mulighed for at leje båd for at opleve kanalerne. På den modsatte side af kanalen ligger Islands Brygge, hvor du kan finde friluftsaktiviteter, restauranter og markeder. Den hippe bydel Vesterbro, blot 15 minutters gang fra hotellet, byder på barer, butikker og Kødbyen – et kulturelt hotspot i byen.
Med sin smukke beliggenhed og moderne design er Copenhagen Island det perfekte sted for en både rolig og central base i København.
Adresse: Kalvebod Brygge 53, 1560 København V
Elegant designperle med superb beliggenhed ved vandet.
Adresse: Kalvebod Brygge 53, 1560 København V
Kødbyen er der hvor størstedelen af byens fødevaregrossister hører til, især kødgrossister, deraf navnet. Side om side med slagterierne ligger restauranter og et pulserende natteliv, som er et mekka for byens hipstere.
Tivoli Haven er en eventyrlig forlystelsespark i midten af København. Tivoli slog dørene op i 1843 og er derfor verdens næstældste forlystelsespark, som har været en kæmpe attraktion lige siden.
Fisketorvet Shoppingcenter er beliggende ved havnefronten. Med sine 120 butikker, adskillige caféer og restauranter er centret et af Danmarks største.
Havnebadet Islands Brygge er et friluftsbad i det centrale København, der tiltrækker alt fra børnefamilier, motionssvømmere til strandløver fra hele byen.
Nyhavn er Københavns havneperle. Her er der spændende små restauranter og in steder – historiske bygninger, museums og en Veteranskibshavn. Mange af de gamle huse er i dag bevaret, og det ældste hus stammer helt tilbage fra 1681.
Amager Fælled er et tidligere øvelsesareal for militæret, og er i dag et fredet område, bestående af adskillige natur- og dyreoplevelser.
Christiansborg Slot på Slotsholmen er hjemsted for Danmarks Folketing. Slottet byder på Dronningens pragtsale, Absalons ruiner, de kongelige stalde og det kongelige Festkøkken.
Københavns Lufthavn er Danmarks største lufthavn. Herfra kan du nemt komme til og fra København med både tog og metro.
Glyptoteket er et kunstmuseum med både antikke og moderne samlinger. Den antikke samling er Nordeuropas største og rummer kunst og genstande fra bl.a. det gamle Egypten, Grækenland og Rom. Den moderne samling fokuserer især på kunst fra det 19. og 20. århundrede med værker af danske kunstnere som Eckersberg og Købke, samt franske mestre som Rodin, Degas og Gauguin. Museet ligger i en arkitektonisk perle og byder også på skiftende særudstillinger. Dertil kommer en café i den smukke vinterhave, en tagterrasse med udsigt over København og Tivoli, samt Glyptotekshaven en lille fredelig oase bag bygningen.
Carlsberg byområde er et opblomstrende område fyldt med caféer og kulturoplevelser såsom danseopvisninger, madmarkeder, kunstudstillinger og meget mere. Det var netop på Carlsberg bryggeri, hvor Carl Jacobsen bryggede nogle af sine første øl, som i dag bliver solgt i hele verden.
Den Sorte Diamant blev opført i 1999 og har fået sit navn fra den blankpolerede facade i sort granit, der spejler solen og vandet i kanalen foran bygningen. Bygningen fungerer som en del af Det Kongelige Bibliotek og rummer moderne læsesale, som er åbne for alle. Ud over bibliotekets funktioner finder man også en café og restaurant med udsigt over kanalen samt et omfattende program med koncerter, foredrag og udstillinger inden for foto og kulturhistorie. Den Sorte Diamant er en tilbygning til det historiske Kongelige Bibliotek så husk også at kigge forbi de gamle læsesale og den stemningsfulde Bibliotekshave.
Det Kongelige Teaters Operahus er Danmarks nationalopera og huser både danske og internationale opsætninger. Bygningen, som rummer hele 1.000 rum, er tegnet af den anerkendte danske arkitekt Henning Larsen. I foyeren hænger lysekroner designet af Olafur Eliasson, og fire bronzerelieffer af Per Kirkeby pryder væggene. Operahuset blev indviet i 2005 med Mærsk Mc-Kinney Møller som bygherre. Ud over opera opføres der også musicals, koncerter, ballet og andre forestillinger, og man kan desuden komme på guidede ture for at opleve huset indefra.
Copenhagen Island tilbyder en række hotelpakker både for hele familien og for to som ønsker en tur i byen eller en nat helt for sig selv.
Fælles for alle muligheder er en hoteloplevelse af høj kvalitet i luksuriøse omgivelser på et af Københavns mest eksklusive hoteller. Et udvalg af vores pakker:
fra
pris pr. nat pr. dobbeltværelse v/min. 2 overnatninger
fra
pr. person pr. nat (i delt dobbeltværelse)