Overnat på eksklusivt designhotel i København

Arp-Hansens hotel Copenhagen Island er et af Københavns flotteste designhoteller. Hotellet er tegnet af den anerkendte arkitekt Kim Utzon og opført i 2006 på en kunstig ø beliggende langs Kalvebod Brygge.

På Copenhagen Island er du garanteret en eksklusiv og unik oplevelse – læs mere om det flotte designhotel her på siden.

Copenhagen Island – en arkitektonisk perle

Hotel Copenhagen Island er bygget med respekt for lys og luft og hotellets sublime beliggenhed ud til Københavns havn.

Hotellets flotte atrium er bygningens hjerte med foyer og udsigt over havneløbet mod Islands Brygge. Det store lyse atrium er smukt udsmykket med Lin Utzons glaskunstværk, der filtrerer lyset og skaber et mønster af lyseffekter, der ændrer sig i takt med solens bevægelser.

I hotellets stueetage ligger også den flotte integrerede restaurant/bar The Harbour, der er designet i et typisk skandinavisk stramt og minimalistisk design. I restauranten kan man nyde en lækker morgenmad, og om aftenen serverer restauranten middag à la carte fra et lækkert internationalt køkken.

Værelserne på Hotel Copenhagen Island er indrettet lyst og let med inspiration fra et sejlskibs strømlinede elegance, og der er fladskærms TV og gratis trådløst internet på alle værelser. Hotellet byder desuden på et lille men eksklusivt fitnesscenter med dampbad.

Book værelse på Copenhagen Island let og bekvemt

Du kan selv let og bekvemt booke dit værelse på Hotel Copenhagen Island. Du indtaster bare et ind- og ud tjekke tidspunkt i onlinekalenderen, og i næste step kan du vælge hvilken værelsestype, du ønsker at booke.

Onlinebooking er let og hurtigt, men du er naturligvis også velkommen til at kontakte hotellet på tlf. +45 3338 9600 eller e-mail: copenhagenisland@arp-hansen.dk. Vi ser frem til dit besøg! 

Black Days: Spar op til 33% på vores Bed & Bubbles-pakke. Læs mere om tilbuddet